På en efterskole kan du lære om dyr og biodiversitet gennem arbejdet med heste eller ved at undersøge smådyr under en grenbunke. Du kan forbinde faglig viden med dine egne iagttagelser. Skolernes tilbud varierer dog. Se derfor efter undervisningens indhold og elevernes opgaver, når du læser om et fag eller besøger skolen. Billeder af dyr og udearealer fortæller ikke, hvor meget tid eleverne bruger i stalden eller på naturundersøgelser.
Hvad kan du lære om dyr og biodiversitet på efterskole?
Biodiversitet omfatter variation inden for arter, mangfoldigheden af arter og forskellene mellem økosystemer. Den brede definition bliver konkret, når du undersøger, hvorfor dyr lever forskellige steder. En regnorm i jorden og en bille under barken har forskellige behov. I undervisningen lærer du derfor at kende dyrene og at forstå, hvor de finder føde og skjul.
Spørg, hvordan skolen forbinder elevernes observationer med undervisningen i biologi. Når du har fundet et dyr, begynder arbejdet med at undersøge dets levevis. Artsnavnet fortæller ikke alene, hvad dyret lever af, eller hvor det søger skjul. Læreren hjælper dig med at skelne mellem det, du faktisk har set, og det, du foreløbig antager om dyrets adfærd.
Du behøver ikke kunne genkende alle arter på forhånd. Begynd med at beskrive dyrets kendetegn og notere fundstedet præcist. Sad det på undersiden af et blad, eller lå det under et stykke træ? Det får betydning, når holdet sammenligner fund fra forskellige dele af skolens område.
Praktisk arbejde med biodiversitet på efterskolens område
Skolens udearealer kan fungere som et fælles undersøgelsessted. Holdet kan for eksempel vælge et område med få synlige naturværdier og registrere de planter og dyr, der allerede lever der. Registreringen giver et udgangspunkt, hvis eleverne senere ændrer området. Selv en tilsyneladende ensartet græsflade kan rumme smådyr, som først bliver synlige, når du undersøger vegetationen tæt på.
Aftal med læreren, hvordan I afgrænser undersøgelsen, så næste hold kan bruge samme fremgangsmåde. Hvis nogle elever leder under sten, mens andre kun kigger hen over græsset, bliver resultaterne svære at sammenligne. Tidsforbruget spiller også ind. Et hold, der leder længe og undersøger flere skjulesteder, finder flere dyr alene på grund af arbejdsmetoden.
Det kan ske, at en elev først registrerer en bænkebider som en bille. Når holdet undersøger dyrets bygning, rettes bestemmelsen. Billedet og den oprindelige beskrivelse viser, hvad eleven byggede sin første vurdering på. Gem begge dele, så du senere kan pege på de kendetegn, der førte til rettelsen.
Levesteder kræver mere end et færdigt anlæg
Et kvashegn af grene og kviste kan være en praktisk opgave på en efterskole. Eleverne samler materialet og bygger hegnet på skolens område. En blomstereng er en anden mulighed. Med begge projekter kan holdet undersøge sammenhængen mellem arealets indretning og de dyr og planter, eleverne finder der. På en naturefterskole
kan arbejdet med levesteder indgå i undervisningen.
Spørg, hvordan undervisningen følger området efter anlægsarbejdet. Hvis holdet kun bygger kvashegnet, får eleverne ingen registreringer af, hvilke dyr der senere bruger det. Eleverne kan følge udviklingen ved at fotografere fra samme sted og skrive observationer ind på et fælles kort. Så kan de vende tilbage til præcis den del af hegnet, hvor de tidligere fandt et dyr.
Et nyt anlæg garanterer ikke, at bestemte arter dukker op. Omgivelserne og den efterfølgende pleje har betydning, og elevernes registreringer omfatter kun det, de finder under deres besøg. Et afgrænset spørgsmål giver undersøgelsen retning. Med lærerens hjælp kan du for eksempel sammenligne smådyr inde i kvashegnet med dem, du finder på jorden ved siden af.
Hestelinjen forbinder dyrekendskab med faste opgaver
På en hestelinje arbejder du med hestens trivsel og tandpleje og lærer om sikkerhed under håndteringen. En hestelinje, som på en hesteefterskole kan omfatte ridning i naturen eller undervisning i dressur, kombinerer praktiske øvelser med viden om hesten. Indholdet varierer, så interessen for heste kan føre til ret forskellige hverdage på efterskolerne. Bed om et eksempel på en almindelig undervisningsuge med tid til ridning og til arbejdet omkring hesten.
Omgangen med et stort dyr kræver, at du følger lærerens instruktioner. Du lærer, hvordan du nærmer dig hesten, og hvor du skal stå under håndteringen. De faste rutiner gør det også muligt at følge dens adfærd tæt. Med lærerens hjælp kan du beskrive en reaktion ud fra hestens bevægelser uden straks at tillægge den en bestemt følelse eller hensigt.
Få afklaret, hvordan du deltager i de daglige opgaver, og hvem du skal kontakte, hvis hesten opfører sig anderledes end normalt. Du skal ikke selv stille en diagnose eller ændre fodringen. Du følger de aftalte rutiner og giver besked om dine observationer. Det kan for eksempel være, at hesten tager imod foderet på en anden måde, end den plejer.
Undervisningens niveau skal kunne ses i elevens arbejde
Elevernes arbejde fortæller mere om undervisningen end fagets navn alene. Ved et besøg kan du bede om at se en feltnotesbog eller en opgave om dyreadfærd. Her ser du, hvordan eleverne bruger deres oplevelser og observationer til at undersøge faglige spørgsmål. Lærerens kommentarer viser, hvor eleverne mangler en præcis beskrivelse eller belæg for en forklaring.
På en hestelinje møder eleverne med meget forskellig erfaring. Nogle har brug for grundlæggende instruktion, mens andre allerede har rutine med heste. Spørg derfor, hvordan skolen tilpasser undervisningen, og hvilke rideformer den tilbyder. En interesse for dressur fortæller ikke, hvor meget øvelse du har i at håndtere en hest fra jorden.
Forbindelsen mellem naturfag og linjefag bliver tydelig i de konkrete opgaver og den respons, eleverne får. Når du har rettet din beskrivelse efter en samtale med læreren, kan du arbejde videre med det, der var uklart. Et elevprodukt rummer både fund og begrundelser for, hvordan du fortolker dem. Ved en mundtlig fremlæggelse kan du bruge dine feltnoter eller billeder til at vise, hvilken observation din forklaring bygger på.
